LARS H.U.G. - SAVE ME FROM THIS ROCK´N´ROLL
- kamæleonens første album siden 1996

"There´s nothing that loving can´t heal…"

Med "Save Me From This Rock´n´Roll" bryder Lars H.U.G. syv års tavshed på pladefronten, thi så længe er det siden at dansk musiks evige kamæleon sidst havde et album klar til udgivelse. Den gang hed udspillet "Kiss & Hug (From A Happy Boy)" - det var kunstnerens første med engelsk som sangsprog og den musikalske ramme var dengang jazz. Her syv år efter synger H.U.G. stadig på engelsk, men det nye album er Lars H.U.G.'s første udspil som næsten klassisk singer/songwriter. Musikalsk kan det bedst rubriceres som "Americana" - rock, pop, soul, gospel, blues - og føjer dermed nye facetter til en af de få musikalske enere på den danske scene.

"Save Me From This Rock´n´Roll" er overalt et meget varmt album. Det konstante omdrejningspunkt er kærligheden - den altfortærende og altoverskyggende, den der kan forsøges købt for penge eller jages i stoffer eller sex, den kærlighed man bøjer sig for eller som bøjer en selv. Kærlighedens smerte - eller den smertende kærlighed. Den kærlighed man bliver så høj af, at den også rummer sin egen modsætning: det dybeste fald ned i det ukendte. Kærligheden i alt levende - og alt der lever i kærligheden. Lyttet som helhed er albummet nærmest som et testamente i utide (eller måske netop rettidigt?) fra en viis gammel Zen-mester, der godt er klar over at verden er af lave men alligevel tror på at kærligheden kan finde en vej ind.

"Every city offers you a church/built on bricks of broken words" synger H.U.G. i åbningssangen - den gospel-klingende og umiddelbare "Pray" - og antyder fra starten den tone af eftertænksomhed og åbent hjerte, der går gennem alle 11 sange på det nye album. Den varme og let slentrende "Dreamboy" er den velvalgte fortsættelse, med sine store og himmelstræbende vokalharmonier og mantraet "Love belongs to no one…" Kærligheden som støj og bedrag er den tricky baggrund for det ellers glade og varmt duvende titelnummer - som den er det i den offensive "Chain", med den bitre bevidsthed om at: "This is the kiss you couldn´t reject/This is the kiss you´ll always regret." Og sjældent har H.U.G. skabt et smukkere øjeblik af virkelig og nærværende magi som i duetten "Real Magic", med sirenen Kira som den velvalgte sang-partner. "Crash" er de kosmiske gademusikanter på togt i natten - med harmonika, forførende rytmer og den åbne opfordring til at danse i katastrofens slagskygge: "We gonna get high on love/Although we gonna crash/We gonna get high on love/We better go in a flash". Regnen falder tungt som bilen skærer sig gennem mørket i den søvngængeragtige og rå "Citydrive". Fortælleren fortsætter sin rejse ind i mørkets hjerte på "Where Do You Go" - den beske og drømmeløse beretning om Carrie og hendes trøstesløse liv. Der er - trods alt og på trods af alt - både håb og en fast beslutning om at tro på livet i den enkle og vuggende "Hurt", mens "Trippin´" er præcis som titlen antyder: et musikalsk rum med plads til at lade tankerne flyve ud, der i det blå øjeblik mellem endnu vågen og snart sovende. "I don´t mind being a clown/Bring back love to my town", synger H.U.G. et sted - og lukker så et stort album med "Till the end of the world", der bl.a. rummer de manifeste linier:

I believe in love, till the end of the day, till the end of the night Till the end of the world, till there´s nobody there to keep you warm at night…Keep on spinning.

Lars H.U.G. har brugt to og et halvt år på at skabe "Save Me From This Rock´n´Roll", og det er et album der i ingen sange og ingen steder forhaster sig, har travlt eller er stresset som den verden, det er lavet midt i. Det er et album der lyder, som var det skabt på overskud og kærlig energi - og et album der tager sig god tid til at nå hjertet på lytteren. Og på den måde et album fyldt med musik der er langt fra tidens tern og toneklange, endskønt byggeklodserne er de klassiske og evigt brugbare. Omkring 40 forskellige musikere medvirker på albummet, og ligeså mange har derudover været med til at arbejde på sangene i løbet af den lange proces. Der er indspillet i ni studier undervejs, og Lars H.U.G. har selv produceret med Peter Juul Kristensen som co-producer og overordnet tekniker.

"Save Me From This Rock´n´Roll" udkommer 2. maj 2003 - Lars H.U.G. er blandt andet koncertaktuel på årets Roskilde Festival.

 

 

Q & A
Lars H.U.G. om "Save Me From This Rock´n´Roll"

Q: Hvornår vidste du, at du var i gang med et nyt album?
A: "Det vidste jeg i år 2000, da kom numrene i løbet af en 6 ugers tid… De 11 nye numre jeg har med på albummet faldt ned i min turban - og først når de melder deres ankomst, er der grund til at gå videre og gå i gang med en ny cd… Uden frost kommer man jo heller ikke ud og prøve sine skøjter… I 2001 skulle jeg egentlig have været i USA og arbejde med nogen smarte amerikanere. Jeg skulle af sted dagen efter min fødselsdag, 11. september, men det kom jeg af gode grunde ikke… Så har jeg i stedet arbejdet videre på det der ellers kun var tænkt som skitser - men Nikolaj Foss (fra pladeselskabet) sagde, at demoerne var så gode at de skulle bruges… Jeg ved ikke, om det var for at spare penge - i så fald tog han fejl...
Q: Hvorfor titlen "Save Me From This Rock´n´Roll"?
A: "Fordi jeg er træt af alt det der larm, og så kan du jo tolke den, som du vil..."
Q: Du har valgt at fortsætte med at synge på engelsk?
A: "Det er bare fordi jeg ikke er færdig med at afprøve de muligheder sproget giver - det er jo svært at forklare … Det er en anden udtryksform - ligeså vel som om man vælger at tegne med blyant eller kuglepen, at male med olie eller acryl, køre i folkevogn eller på ferietabletter..."
Q: Du fortsætter ikke stilen fra "Kiss & Hug..."?
A: "De her sange har et helt andet udgangspunkt - men hvad det er, er svært at definere… På den forrige var der meget mere jazzharmonier på forhånd, det var meget mere jazzinspireret fra starten - og det er denne her overhovedet ikke. Det er på godt og ondt, for jazzen tiltaler mig på en anden facon, har nogle andre muligheder. Det her er den hårde vej, er sværere at arbejde med. At synge jazz er at arbejde med brede pensler - det her er meget mere ømfindtligt, det er de små udsving der kan få det hele til at tilte"
Q: Omkring det sidste album snakkede du om, at du godt kunne tænke dig engang at lave en hurtig plade. Sådan i studiet en måneds tid og så bum. Det blev ikke den her?
A: "I den mellemliggende tid har jeg også arbejdet på en anden plade i Brasilien… Der ligger en halv plade, indspillet med lokale musikere. Det er lavet på fire dage - den her har jeg brugt to et halvt år på…"