Pressemeddelelse til "On The House" promotion 12"-single Klik på billederne for at se pressemeddelelsen i stort format |
|||
Til Danmarks Radio 6. november 1991 H.U.G. THE BLUE NOTES I morgen er det dagsværkdag. Mere end 40.000 gymnasie- og HF-elever vil arbejde en dag. Lønnen for deres arbejde går ubeskåret til uddannelsesprojekter for børn og unge i Brasilien. Den maxisingle, som du netop har modtaget, er Lars H.U.G.s bidrag til dette års Operation Dagsværk. Nummeret "On the house" er lavet af Lars H.U.G. Teksten af MC Zipp. Vi håber at du synes om nummeret, og vil spille det, måske allerede idag for at gøre opmærksom på dagsværkdagen i morgen. Jeg vedlægger en pressemeddelse med yderligere informationer om Operation Dagsværk. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf. 31 26 99 20 (Dagsværk) eller 31 42 01 71 (privat). Med venlig hilsen Christian Lindhardt
Til: Pressen 05.11.91 I morgen sker det - Operation Dagsværks indsamlingsdag I morgen torsdag den 7. november er det Dagsværk dag. Her lige op til Nordisk Operation Dagsværks kulmination i Danmark kan det konstateres, at der har været meget bred opbakning bag kampagnen: Mere end 95 procent af gymnasierne og HF-kurserne har tilmeldt sig indsamlingen. De titusindvis af elever, der deltager i indsamlingen, vil bruge dagen på at samle penge ind til uddannelse i Brasilien (se vedlagte folder). - Kampagnen er gået virkelig godt i løbet af efteråret og rigtig mange elever har meldt sig til Dagsværk dagen rundt om på landets skoler, udtaler Dagsværkleder Vibeke Drevsen Bach. - Nu er der kun tilbage at håbe at selve indsamlingen bliver en succes, og jeg vil i den forbindelse gerne opfordre alle til at støtte Operation Dagsværk torsdag den 7. november. Pengene vil komme ind ved forskellige aktiviteter: De fleste vil arbejde for virksomheder, private m.v., mens nogle vil lave forskellige gadeaktiviteter og samle penge ind på den måde. Endelig vil ca. 1500 elever plante 100.000 træer til fordel for indsamlingen. Samtidig vil de fleste sælge støttepostkort. Alle de indsamlede midler vil ubeskåret gå til projekterne i Brasilien. Desuden kan det oplyses, at der en af de nærmeste dage vil blive udgivet en støttesingle for Nordisk Operation Dagsværk. Det er den danske musiker Lars Hug, som har lavet nummeret "On the House". Ønskes yderlige information kan undertegnede og Vibeke Drevsen Bach træffes på Operation Dagsværks sekretariat på tlf.nr. 31 26 99 20. På selve Dagsværk dagen vil der naturligvis være rige muligheder for at lave rapportage fra jobs, gadeaktiviteter og træplantning. Vi vil kunne give tips om gode steder, hvor der vil være muligheder for interview og billeder. I kan også selv kontakte nogle af Dagsværkgrupperne på skolerne. Her følger et par kontaktpersoner i Københavnsområdet: Christianhavns Gymnasium, Sidsel B. Brüel tlf.nr. 31 24 65 82 (privat) Blågård Statsseminarium og HF-kursus, Pernille Elkjær tlf.nr. 42 94 32 22 (skolen) Det Frie Gymnasium, Dennis Leweson tlf.nr. 31 10 77 11 (skolen) Niels Steensens Gymnasium, Daniel Majholm tlf.nr. 31 20 62 49 (privat). Vi håber, at I vil dække Dagsværk dagen, da der kommer til at ske utrolig mange ting rundt om i landet. Med venlig hilsen Jørgen Kristensen |