CITY SLANG Personel Bas Per Frost Lars Jespersen Finn Verwohlt Drumulator Jacob Sæther Emulator Stefan Borum Fairlight Jesper Ranum Guitar Finn Verwohlt Hilmer Hassig Per Frost Søren Wolff Keyboards Jens Nørremølle Stefan Borum Microcomposer & Synth Jesper Ranum Piano Klaus Langberg Stefan Borum Sax Claus Carlsen Trommer Jacob Sæther Peter Bo Mikkelsen Digte af Søren Ulrik Thomsen fra bogen »City Slang« (Vindrose 1981) Medley Records Poul Bruun Kit Nielsen & Co. Indspillet april/september 1983 Feedback Studio Puk Studio Guh Studio Engineer Henrik Kjærgard Jens G. Nielsen Thomas Brekling Lars Jespersen Klaus Hansen Cover Søren Kjær Hug Foto Anja Hedegård Arrangement Hug Verwohlt Hassig NB »De berusedes vej« uddrag af »Digte om natten« »Hamburg-Köln« Hug Ranum Hassig »Passager« Hug Hassig Mix Hug Verwohlt Anders Lind Silence Koppom, S. Thomas Brekling Sweet Silence Til Alexandra Børn synger uden ord Programmør Jesper Ranum Ass.-producer Hilmer Hassig Co-produktion Finn Verwohlt Produceret af Lars Hug   AFSKED Snart maser nattens gletcher parkerne tomme - kroppene drejer mod kulden spredes i gadernes væv forsvinder i lygternes faldende hvidt; genkender ikke hinanden i lukket november.   GLEMT KVARTER I et glemt kvarters blå bombetomt flakker jeg søndag eftermiddag, efterår, busserne ligger med bunden i vejret rustne og fulde af rådden regn fra porte og mørke køkkenruder vender gamle kærester ansigtet mod mig, rækker hænderne ud i det blå.   VENT I kaffebaren med cigaret og cola i frost over fodgængerovergangen i biografens dybrøde foyer i flugt med hænderne for ansigtet vi venter på nogen i flyvende efterår på Oktober Boulevard i bilen død midt i nattens slum i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer vi venter på nogen i årevis i aften.   DE BERUSEDES VEJ * Jeg hører de sovende ånde med ryggen mod dagens kniv søvnens æter der siver gennem de halvåbne munde svøber sig tungt om kroppenes dans hænderne gentager tøvende drømmen i strøg over huden og håret læbeme hvisker punktvis ord der blir sagt et sted bag de klistrede øjne Nætter hvor byen er et bål af lys i alle ruder men ingen kroppe bevæger sig over glassets ild Som et maskingevær skydes s-toget frem langs stationernes serie de der endnu er vågne pejler sig frem gennem rusens net gennem fodgængertunnelernes klingende rør langs bygningers blinkende plader af lys: De berusedes vej mod en søvn uden drømme. * fra »Digte om natten«   PASSAGER. (RUS OG FALD. SYN) Jeg driver gennem den blanke vinter vinen suser i kroppen kroppen suser i natten bilens flydende og vajende lugte radioens fjerne signaler let svajer det tunge metal under håndens berøring tusinde lys meddeler sig hastigt gennem ruden mit hoved lænet mod sædet mine øjnes langsomme dans de falder langs murene de falder på hallernes trapper vinen suser i kroppen kroppen suser i natten mit ansigt forsvinder i blændende modlys isblomster gror på det kolde glas forsvinder i ristenes søjler af damp politibilers flakkende blåt forladte flygtet i vinter isens sølvplader sejler i luften sneens nåle hviner kvindernes lange hår lyser mod center 94s mægtige glas mænd kaster hinanden gennem ruderne børn synger uden ord flash over flash over frosne søer vinen suser i kroppen kroppen suser i natten nu river alle døre sig løs nu falder alle vinduer ud manuskripterne vælter sig sindssygt i vinden brevenes skrift opløses fotografierne flyder ind i hinanden tankerne myrder og forherliger sig selv brækker sig på alle hjørner vinteren blinker over veje og kroppe øjnene falder ind i sig selv hænderne blir glatte som plast ansigterne blæses bort drivende men øjnenes dans bestandigt langsommere vinen suser i kroppen kroppen suser i natten.   IKKE DØDEN Døden er ikke veninden kommer aldrig tilbage fra sin rejse væk fra Metro Nord, væk væk døden er ikke sølv og turkis sejlende bort fra fascinationens opløste krop døden er ikke at styrte på gaden blandt dem der bukker sig og dem der haster døden er ikke at elske og alt er som det plejer.   LEVENDE regnvandet driver ned ad min arm jeg er levende telefonen ringer røret er koldt i hånden jeg er levende græder lægger min hånd mod min nakke jeg er levende porten smækker bilerne suser bag muren jeg er levende mit tøj er beskidt vandet koger jeg er levende længes efter din stemme den er her ikke støder mod bordet jeg er levende kan huske lugten i hans lejlighed blæsten på stationen ved havnen jeg er levende finder gamle digte breve erindringer 10 år 8 år 7 år 1 år jeg er levende skrive til kontor mælken er sur jeg græder jeg er levende græder levende   HENOVER HIMLEN Henover himlen sejler mit øje henover øjet sejler mit lys henover lyset sejler min blæst henover blæsten sejler min hånd henover hånden sejler min hud henover huden sejler min puls henover pulsen sejler mit blod henover blodet sejler min dag og min nat henover dagen og natten sejler mine år henover årene sejler min død.