TANGOPARTNER

PROLOG

Alle sangene på denne plade er breve.
Breve skrevet af en 37-årig kvinde.
Hun står i lidt af en krise.
Hun har sådan set alt; en høj uddannelse, et velbetalt job og hun ser godt ud.
Hun har bare ingen kæreste og heller ingen børn.
OK, hun går til spansk om tirsdagen, og dér bager hun på sin sidemand.
Men det er så nyt endnu.

Musik: Nils Torp
Tekst: Lone Hørslev / Nils Torp

 

PLANTEGNING
Brev til Søren (2 jan)

Prøv at se den her plantegning
Og se den økonomiske beregning
Her er plads til dit værktøj og din båd
Hvorfor lade som om vi to ikke har råd

Jeg er træt af at bo hver for sig
Jeg vil meget hellere bo sammen med dig
Det er ikke mer end 5 1/2 million
Lige mellem skole og daginstitution

Hvad så, hvad sir du til det
Vi kan ikke blive ved med at fjolle rundt
Vi må ha noget til at ske

Det' sårn en rødstens med teglstens idyl
I en gammel have mellem frugttræer og hyld
Det er nok ikke dit sydfranske slot
Men et helt almindeligt hus ka også være godt

Og det er ikke lige ned til Øresund
Men det er heller ikke en dødsyg koteletgrund
Det ligger på en temmelig hemmelig vej
Det er lige noget for dig og mig

Men der sker ikke spor
Sålænge du blir boende hos din mor

 

BAD STANDING
Brev til Solvej II (13 dec)

Vi har kendt hinanden siden vi var 5 æbler høje
Og været til koncert med Thomas Helmig i ens tøj
Vi to har crepet hinandens hår
Jeg kan ikke klare bad standing anymore

Vi hørte Nirvana hele vejen til Katmandu
Og vores tatoveringer, dem har vi jo endnu
Vi to har hennafarvet hinandens hår
Jeg kan ikke klare bad standing anymore

Jeg er så ked af det jeg skrev
Ka vi ikke bare glemme det der brev

Husk lige kollektivet på Ugandavej
Så var der pludselig noget der hed Theis og dig
Vi to har kendt hinanden i 37 år
Jeg kan ikke klare bad standing anymore

Det er en dødsyg situation
Du er mit livs vigtigste person

Vil du ikke godt tale til mig igen
Du er min eneste rigtige ven

 

BUENOS AIRES
Postkort til Peter Skovgaard (20 nov)

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Buenos Aires
Det skal fejres
Væk fra København - det er bare lykken
Her er 28 grader i skyggen

Her kan de det der med vin
Og maden er mere end fin

Hvem siger at livet ikke ka være nemt
Om fjorten dage er alting sikkert glemt

Der er ingen her der går til banko
Til gengæld vil de allesam'n danse tango

Hvem siger at livet ikke ka være nemt
Om fjorten dage er alting sikkert glemt, ja
Om fjorten dage er alting sikkert glemt

 

70 ER INGEN ALDER
Brev til far (20 feb)

Jeg syns det var rart at se jer igår
Det er svært hver eneste gang man fylder år
Jeg holdt ingen større tale for dig men
Der var meget jeg ku ha sagt dig, gamle dreng
Himlen blir mer og mer grå
Er du ved at gå i stå?

Halvfjerds er ingen alder, far
Hele verden kalder, far
Hele verden kalder
Er du klar

Du sku ta til Indien lissom Solvejs far
Han har ikke flere penge end I to har
Tænk på dronningen og hendes arkæologi
Det tror jeg også du vil kunne li
Og prøv engang at tænke på Mick Jagger
Han er faktisk ældre end du er

Halvfjerds er ingen alder, far

I sidder der i jeres lune krog
Med en lille en i glasset og hver jeres bog
I sidder bare dér ved jeres åkandesø
Mens I venter på at...

 

TANGOPARTNER
Brev til Kaare I (8 maj)

Først tænkte jeg: du må være tandlæge
Men så nej, - du er sikkert sergent
Så så jeg dig pludselig på skærmen
Det er dig fra vild med dans ikke sandt
Tænk jeg har gået til spansk hver eneste tirsdag
Uden at vide hvem jeg sad ved siden af

Vil du være min tangopartner
Vil du gå til tango med mig
Jeg tror det er rigtig, rigtig rart når
Man danser helt tæt med dig
Vil du være min tangopartner
Tango, det' bare en leg
Jeg tror jeg vil føle mig sart når
Jeg danser helt tæt med dig
Danser helt tæt med dig

Jeg ville ha spurgt dig forleden, om det
Men så var det, at du ikke kom
Du er sikkert igang med det der tv
Din stol var ihvertifald tom
Nu hvor vi ikke mere går til spansk
Har jeg tænkt på at gå til lidt dans

Vil du være min tangopartner....

Der er et kursus der starter på tirsdag
Nede på Cafe Evita
Og ved du hvad, det er lige hvad vi ska

 

SPANSK POESI
Brev til Kaare II (16 maj)

Det er OK du ikke vil gå til tango
Selvom jeg er sikker på, at du ku bli'e brandgo'
Men vi ku ses og læse noget spansk poesi
Her er en enkelt linie af Lorca
Ham kan jeg simpelthen ikke få nok af

Piger, træk gardinerne for
Sådan er den på dansk
Men prøv lige at høre den på spansk
Ninas, corred las cortinas
Det er totalt fedt, ikke sandt?
Ninas, corred las cortinas
Piger, træk gardinerne for....

En su cabeza se enrosca
Una serpiente amarilla
Y va sonado en el baile
Con galanes de otros dias

 

PINK
Brev til mor (20 aug)

Tak for tilsendte maleri
Stærke farver og vild energi
Jeg har kigget på det i en uge
Jeg kan ikke ha det i min stue, det er for stort
Når du nu får billedet retur
Så skal du altså ikke blive sur
Koboltblå ku måske gå
Og visse nuancer af grå, men det er pink

Du hør' aldrig hvad jeg sir mor
Jeg vil ikke ha dine malerier, mor, det pinligt
Sidste år var det keramik
Og året før hønsestrik
Det' lissom du forstår det ik'
Og forøvrigt har jeg aldrig ku li pink pink pink

Solvej troede det var en vits
Hun kaldte det Cobra-kitsch
Så langt vil jeg slet ikke gå
Men mor, du må forstå, det er for stort
Nu hvor du er skilt fra far
Og med al den gulvplads du har
Ku Tai Chi være en fin, fin terapi
I stedet for det der maleri, det' for pink

Måske du syns det' bare brok
Men jeg har simpelhen fået nok
Du blir aldrig nogen ny van Gogh
Og forøvrigt ku han heller ik li pink, pink, pink

 

SÆBEØJE
Postkort til Søren (20 nov)

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Det skal fejres
Væk fra blæst og regn, det er bare lykken
Her er 28 grader i skyggen

Mit sæbeøje gør ondt
Ja, det du gjorde var virkelig dumt

Du fik dit drømmejob
Men du kan lisså godt gi op
For jeg har sendt mit billed' til firmaets direktion
Med dig og Lulu i den der situation

Og for lige at være fuldstændig klar
Vi to er ikke mere par

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Det skal fejres
Langt væk fra dig, det er bare lykken
Jeg håber at du ender i skyggen

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Buenos Aires, Buenos Aires.....

 

KÆRE SOLVEJ, HEJ
Brev til Solvej I (20 aug)

Kære Solvej - hej
Så er der brev fra mig
Det er godt nok længe siden
Jeg har afleveret min PHD
Og er flyttet til Pile Allé
Det er hvad der sker for tiden
Forøvrigt så jeg Theis på Louisiana
Sammen med hende Lagkage-Hannah

Jamen selvfølgelig er hun pæn, hun er atten år
Med hud som porcelæn, og langt og knaldsort hår
Og selvfølgelig er hun åleslank osv.
Men hun ved ingenting om hvad der foregår
At han gider...

Kære Solvej - nej
Theis var aldrig noget for dig
Atten år, han er jo klam
Theis og hans indie-musik
Theis og hans beat-romantik
Du er alt for god til ham
Og så hende den der flagrende pige
Jeg aner ikke hvad jeg skal sige

Sku vi to ik' ta en sviptur til Berlin
Så ku vi se noget kunst og snakke og drikke lidt vin

Og selvfølgelig har hun lange flotte ben osv.
Men hun ved ingenting om hvad der foregår
Hvad nytter miniskørt og brune lår
Når pigebarnet bare ingenting forstår
At han gider....

 

37 ÅR
Brev til gammel klassekammerat (2 jan)

Det du sagde var rigtig sødt
Men mit liv er ikke rosenrødt
Alting kører på skinner
Og jeg ved jeg ligner en vinder
Men tiden går

Jeg var 5 år sammen med Poul
Og 7 sammen med Janus, den skovl
4 år sammen med Søren
Men vi fik heller ikke nogen børn
Og tiden går og går
Når man er 37 år

Jeg er ligeglad med min perfekte krop
Ligeglad med mit velbetalte job
Ligeglad med at være fri
Jeg er klar til noget natteroderi
For tiden går og går
Når man er 37 år
Saks, papir, sten
Hvem skal skifte bleen?

 

BODIL UNDERBO
Postkort til Bodil Underbo (21 nov)

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Det skal fejres
Væk fra København - det er bare lykken
Her er 28 grader i skyggen

Du ved at jeg kan være sårn' lidt spontan
Men vil du vande blomsterne på min altan
Og tøm lige postkassen, så er du en skat
Gratisaviser og alt det der pjat
Jeg har købt dig en skøn strikket hue
Selvom den vist egentlig er fra Peru

Hvis Søren kommer efter sine ting
Så skal du ikke lukke ham ind
Nej du skal ikke lukke ham ind

Jeg er lige landet her i Buenos Aires
Det skal fejres
Ud af hamsterhjulet - det er bare lykken
Her er 28 grader i skyggen

 

KOM LAD OS DRIKKE
Invitation (13 dec)

Kom lad os drikke, lad os ikke være sure
Vi skal ha cava med et skvæt Angostura
Kom lad os danse
Kom lad os danse
Og lad os få noget sprut
Før det er slut

Kom lad os svire, vi vil ikke være bange
Og vi vil skråle alle de der gamle sange
Kom lad os danse

Lad os fejre det, der ikke blev til noget
Fejre alt det som vi ikke har forstået
Jeg er ikke bitter
Jeg er bare lidt forslået

Kom lad os brænde vores lys i begge ender
Og lad os fejre at vi stadigvæk er venner
Og lad os danse

Lad os fejre alt det vi trods alt har fået
Fejre tiden der er gået
Jeg er ikke bitter
Jeg er bare lidt forslået

 

 

CREDITS

Sofie Bonde: vokal
Nils Torp: alle instrumenter
Klaus Pindstrup: violin, harmonika, trompet
Gitte K: kor
Henrik Balling: arpeggio (1) og mandolin (11)
Louise Engell, Astrid Ottosen, Julie Bagger, Lone Hørslev:
kor og klap (2 og 4), Susanne Modler: klap

Komponeret, arrangeret, indspillet og produceret af
Nils Torp i Himmerland
Mix og mastering: Jørgen Behrensdorf i Park Studio
Henrik Balling: Det tredje Øre

Cover idé: Nils Torp
Foto: David Bering
Layout: Martin Thorsen

Tak til Patricia Boberg, Alex Gorsky, Inge-Lene Ebdrup,
Aalborg Fægteklub, Strikkepinden og den lille zebra

souvenirs.dk