Pressemeddelelse til Kliché: Musikboxen
uge 47, 1980

 

Klik på billedet for at se pressemeddelelsen i stort format

Pressemeddelelse

KLICHE
i TV///

"MUSIKBOXEN" LØRDAG D. 22. NOV. 20:40

Kliche, det Århusianske "ny-bølge" band, der med deres første plade-udgivelse "Supertanker" og deres Danmarks turne i august/september har taget såvel plade- som koncertanmeldere med storm, får deres TV debut i Jørgen Mylius' "Musikboxen" lørdag d. 22. november kl. 20:40.

Lidt uventet har der også i udlandet været respons på deres moderne musik. Kliche har spyttet i den slunkne danske valutakasse med norske og svenske kroner, engelske pund og tyske mark, idet Supertankeren også sælges i disse lande.

I december, kort efter deres TV debut, går Kliche så i studiet, for at begynde indspilningen af LP nr. 2, og med alle de sædvanlige forbehold ventes pladen udgivet "engang i foråret".

I TV spiller Kliche sangen "Militskvinder". Teksten er af afdøde Formand Mao, oversat af forfatteren Jan Bredsdorff. Sangen har fået en blandet modtagelse af kvinder rundt omkring i landet, idet mange af dem mener, at formandens ligeretstanker nok går for vidt, når kvinder skal hyldes, fordi de også overtager mandens ødelæggende soldaterrolle.

Seerne får også lejlighed til at stifte bekendtskab med Kliche's særprægede sceneshow. Deres lys er det rene neon og deres tøj uniformsagtigt blot og kedeligt.

NY SINGLE:
MILITSKVINDER / ALDRIG MERE
Medley MdS 149 / pk 120

BEGGE FRA LP'EN:
/// Supertanker ///
Medley MdLP 6021 / pk 410 - MdMC 6021 / pk 390

 

Flyer

Flyer vedlagt pressemeddelelsen

Flyer