En hyldest til jubilaren

Georg Stage

Georg Stage

 

Den 4. april 1935 afleverede Frederikshavns Værft nybygning nr. 201 til en kunde i København. Der var tale om et usædvanligt skib, som måske længere end antaget skulle være med til at profilere den danske søfartstradition i ind- og udland. Det drejede sig om en tremastet fuldrigger, udrustet til skoleskib. Lille af bygning, men særdeles elegant i linjerne. Med skarp clipperstævn og udfaldende hæk en fryd for øjet, uanset fra hvilken vinkel man betragtede det. På skibets hæk kunne man læse navnetrækket GEORG STAGE af København. Modtagerne af nybygningen var Stiftelsen Georg Stages Minde. En institution for uddannelse af søfolk, oprettet i 1882 af skibsreder Frederik Stage. Stiftelsens navn refererer til Frederik Stages for tidligt afdøde søn.

Efter påsken i 1935 stod skibet ud på sit første togt, som afløser for et tidligere skoleskib af samme navn. I Nordsøen mødte skibet hårdt vejr. Ført af kaptajn J.B. Junker, beviste det sine fremragende sejlegenskaber. Bortset fra et par sæsoner under krigen, har Georg Stage været aktiv lige siden. Et stort antal unge søfolk er blevet sendt videre i den danske handelsflåde, udrustet med enestående erfaring om godt sømandskab - og en stor oplevelse rigere.

Søndag den 2. april 1995 vil Georg Stage kunne ses ved Amaliekajen i København. 60-års jubilæet fejres ombord. I anledning af denne særlige festdag har marinemaleren Johannes E. Møller udført et litografi med skibet som motiv. Litografiet sælges til fordel for skibet. Johannes E. Møller - Georg Stage-elev nr. 45 fra 1969 - vil være kendt af mange søfartsinteresserede for sine smukke illustrationer til Hempels skibskalender 1995 og jubilæumskalenderen for Rederiforeningen af 1895.

Litografiet udgives i et eksklusivt oplag på 300 nummererede og signerede eksemplarer. Motivet måler 65 x 48,5 cm., trykt i otte lysægte farver, på Rives 250 gram bøttepapir. Ved at investere i dette fornemme stykke originalgrafik, bidrager man samtidig til at bevare Georg Stage under dansk flag. Overskudet af salget vil blive skænket til skibet ved dets hjemkomst fra 1995-togtet i september.

Georg Stage-litografiet præsenteres ombord på skibet søndag den 2. april ved Amaliekajen. Der vil være åbent hus fra kl. 16 til 18 for alle interesserede. Litografiet kan købes for kr. 1.850.- i jubilæumsmåneden, april 1995, så længe oplag haves. Se nærmere information på bagsiden.

Villa London
Maritime Art International
Tlf. 98 37 86 93

 

Således erhverver De Georg Stage-litografiet:

De kan købe litografiet ombord på skibet søndag den 2. april fra kl. 16 til 18 ved Amaliekajen.
Eller - så længe oplag haves - kan De sikre Dem et eksemplar ved at skrive Deres navn og adresse i feltet herunder. Afriv kortet og send det. Portoen er betalt. De vil så modtage et indbetalingskort, brugbart i banker og på posthuse. Så snart vi har registreret Deres indbetaling, sender vi Dem et litografi i forsvarlig emballage.
Litografiet kan købes for kr. 1.850,- plus forsendelse i jubilæumsmåneden, april 1995.
Oplaget, nr. 2 - 300, sølges i den rækkefølge bestillingerne indgår. Tryk nr. 1, indrammet i håndskåret, dekoreret ramme, sælges for højeste bud over produktionsprisen, kr. 7.500,-

Hermed bestilles____stk. Georg Stage litografi/er.

Navn:________________________________
Adresse______________________________
Postnr:___________ By__________________