"Sofaer uden grænser" pressemeddelelse

Klik på billedet for at se pressemeddelelsen i stort format

Pressemeddelelse

SEKS KREATIVE KENDTE LAVER SOFAER FOR LÆGER UDEN GRÆNSER

Hvad sker der, når et boligmagasin og en humanitær organisation giver seks forskellige sofaer til fem kendte danskere og en udlænding og giver dem frie hænder til at skabe deres eget helt personlige møbel?

Se resultatet, når Læger uden Grænser og bolig magasinet afslører den første sofa, designet af filminstruktøren Lone Scherfig, ved et pressemøde torsdag den 25. september kl. 16.30 - 19.00 hos auktionsfirmaet Lauritz.com. Bredgade 10, København K.

Her vil folkene bag projektet "Sofaer uden grænser" være til stede ligesom det vil være muligt at møde en række af de kendte sofadesignere, der udover Lone Scherfig også tæller navne som kunstneren og musikeren, Lars H.U.G., tøjdesignerne Naja Munthe og Karen Simonsen fra Munthe plus Simonsen, Legos chefdesigner Erik Ravn, Morosos møbeldesigner Patricia Urquoila og kunstner og professor Bjørn Nørgaard.

Det er månedsmagasinet bolig magasinet, der har fået ideen og har koordineret arbejdet med at lave de forskellige sofaer, som vil blive præsenteret løbende i magasinet over de kommende måneder. Samtidig har netauktionshuset Lauritz.com stillet sig til rådighed for salget af sofaerne. For selvfølgelig vil det være muligt for alle interesserede, at købe de helt unikke sofaer ved at byde på www.lauritz.com. Overskuddet fra salget går ubeskåret til Læger uden Grænsers arbejde rundt omkring i verdens brændpunkter.

Tilmelding til pressemodet skal ske til Ditte Maria Andersen på tlf. 7022 0255 eller mall dinema@benjamln.dk senest fredag den 19. september.

Vedlagt: CD-rom med billeder af sofadesignerne og Lone Scherfigs sofa.

 

 

Gratis postkort med Lars Hugs krokodillesofa blev også uddelt

Krokodillesofa postkort