Pressemeddelelse til "Save Me From This Rock'n'roll" cd-single

Klik på billedet for at se pressemeddelelsen i stort format

Pressemeddelelse

LARS H.U.G.
"SAVE ME FROM THIS ROCK'N'ROLL"
- 1. single fra H.U.G.'s nye album, der udkommer 2. maj

Lars H.U.G. er klar med sit bud på et stort forårshit - 1. single "Save Me From This Rock'n'Roll" fra albummet af samme navn er skrevet og produceret af H.U.G. med Peter Juul Kristensen som co-producer.

Det er næsten syv år siden Lars H.U.G. sidst udsendte et nyt album. Dengang var den musikalske retning jazz, og "Kiss & Hug (From A Happy Boy)" endte med at blive et af den multifacetterede musikers mest populære albums, med et samlet salg på 120.000 eksemplarer.

Det nye album er ikke jazz. Igen går Lars H.U.G. andre veje end de vante. "Save Me From This Rock'n'Roll" er den fælles overskrift for de 11 nye sange, der kommer med på udgivelsen, og musikken kan vel bedst rubriceres som Americana: rock, country, folk og alt hvad der ligger der imellem. Under alle omstændigheder nye retninger for en af dansk musiks største enere.

Det nye album "Save Me From This Rock'n'Roll" udkommer 2. maj, og Lars H.U.G. er igen koncert aktuel til sommer, bl.a. med en optræden på årets Roskilde Festival.

Marlene Steinhauer, Medley Records 28. marts 2003