KOPY Hilmer Hassig: guitar. Kåre Bjerkø: tangenter. Flemming Muus: bas. Stephan Grabowski: trommer. Finn Verwohlt: rytmeguitar o.a.. Nanna: kor. Jesper Ranum: Programmering, keyboards. Hanne Boel, vokal på Skibet Skal Sejle I Nat; Peter Bastian, klarinet på Sæsonen Er Slut; DJ Chief 1 - RBC, scratch på Smuk Og Dejlig. Øvrige medvirkende: ÓLI, Povl Kristian, Rune Olesen, Nils Henriksen, Billy Cross. Adviser: Søren Ulrik Thomsen, Søren Kjær. Check: Jeanette Braagaard, Stener & Bo, Pelle, Ritto & Bruun. Catering: Natascha, Merete, Honning, Pia Petersen. Stylist: Helle Møller. Clothing: Mads Nørgaard, Copenhagen. Management: Å.M.K. 009 45 86127722. Cover: Kjær / Hugh Uno Grammy. Foto: Birger Vilén-Petersen. Indspillet: Easy Sound / Ranum Studio. Engineer: Morten Hemmingsen / Jesper Ranum. Ass. engineer: John Cotton / Kim Poulsen. Mix: Medley Studio: ÓLI (Verwohlt / Hugh Uno Grammy) undtagen: Sæsonen Er Slut: Jens Rud / Når Lygterne Tændes: Jesper Bo Nielsen / Så Længe Jeg Lever: Jesper Ranum. Arrangeret af Hugh Uno Grammy. Produceret af Verwohlt / Hassig / Hugh Uno Grammy. Ass.: Bjerkø / Ranum. Mastering: ÓLI, ass.: Flemming Hansson, Sweet Silence. Instrumenter venligst udlånt af MI-Musik / Akustikken. Indspillet for Medley Records april-juni 1989. Til Grandma & Eik Skalø. Tak til Kliche og alle andre der gjorde projektet muligt. Sangene blev sunget af mig, og mit navn er   MUSIK OG TEXT DANSEVISE: Otto Francker og Sejr Volmer Sørensen (Grethe og Jørgen Ingemann 1963); SÅ LÆNGE JEG LEVER: John Mogensen, 1973; SKIBET SKAL SEJLE I NAT: Erik Fihn / Poul Sørensen (Gustav Winkler og Birthe Wilke 1957); SÆSONEN ER SLUT: C.V. Jørgensen og Billy Cross, 1980; KVINDE MIN: Kim Larsen, Gasolin´ og M. Mogensen (Gasolin 1975); ROSE: Sebastian, 1972; SMUK OG DEJLIG: Anne Linnet (Shit & Chanel 1974); NÅR LYGTERNE TÆNDES (Red Sails In The Sunset): Jimmy Kennedy og Hugh Williams / Edmond Max, dansk tekst Carl Viggo Meincke, 1935; ALDRIG MERE: Lars H.U.G. (Kliché 1980); SOLEN ER SÅ RØD, MOR: Carl Nielsen / Harald Bergsted, 1913.   DANSEVISE Et solstrejf i en vandpyt, et lille kindkys af en vind og sivet, der nynner at livet begynder sit spind i dit sind. Et sølvfløjt fra en trætop, en svag tagfatlyd af en kat, en rislen i bækken, en hvislen i hækken, der siger at det ikke mere er nat. Dugvåd ligger engen, jomfru Daggry går til ro. Dagen står ud af sengen og går over solens bro. Og os to? Hvad med os to? Ja, hvad med os to dig og mig. Jeg danser og danser og standser og sanser kun dig. Hvorfor løb du dog din vej? Kom igen, kom igen, du min elskede ven. Kom, lad os danse. Kom, lad os le. Kom, lad os danse. Alt kan ske. Og os to? Hvad med os to? Ja, hvad med os to dig og mig. Hvorfor løb du dog din vej? Og os to? Hvad med os to? Ja, hvad med os to - dig og mig. Hvorfor løb du dog din vej? Kom igen. Kom igen. Hvorfor løb du dog din vej? Kom igen du min elskede ven. Jeg danser og danser og standser og sanser kun dig. Hvorfor løb du dog din vej?   SÅ LÆNGE JEG LEVER Du sir du har en anden ven. Hvad jeg frygtede mest er hændt mig nu igen. Du fortæller ligesom sidst at det er den store kærlighed. Farvel min blomst behold ham blot i fred. Så længe jeg lever. Så længe mit hjerte slår. Så længe vil jeg elske dig. Men du er en rullesten. Du har ikke nok i en. Derfor må du gå din egen vej. At tiden læger alle sår, sir de vise mænd. Jeg håber de forstår, hvad de taler om. Jeg tror det næppe. Simpelthen fordi. De aldrig prøved dette - helt forbi. Så længe jeg lever. Så længe mit hjerte slår. Så længe vil jeg elske dig. Men du er en rullesten. Du har ikke nok i en. Derfor må du gå din egen vej.   SKIBET SKAL SEJLE I NAT Aften i nymånens tegn. To står i mørket på kajen. Pige og mand. En fra sø, en fra land. Kys har fortalt, hvad ord ikke kan. Tavshed. Til sidst siger han: Farvel da min tøs. Og hold dig nu kvik. Jeg tilstår mit hjerte gir ligesom et stik imens jeg kysser dig nu. Jeg elsker dig du. Men skibet skal sejle i nat. Vi mødtes i sjov. Vi sværmede lidt. Men det, der var letsind, blev alvor med et, og du blev alting for mig, nu er der kun dig. Men skibet skal sejle i nat. Og intet på jorden er så svært, som afsked med alt, man har kært. Men skæbnen er ens i stort og i småt; vi ved det, vi ved det så godt. Aften i nymånens tegn. To står i mørket på kajen. Pige og mand. En fra sø, - en fra land. Alting er sagt. Nu står de der kun. Tavshed. Til sidst siger hun: Farvel da min ven. Pas godt på dig selv. Jeg synes du har været all right og reel, og jeg har været dig tro. Mit liv blev os to. Men skibet skal sejle i nat. Den lykke vi tror er fast og solid, den er kun på landlov på ubestemt tid, for alt, vi ejer, skal bort. Vi tror, det er vort. Men skibet skal sejle i nat.   SÆSONEN ER SLUT Endnu et party. Endnu en fest. Endnu et glas har du tømt. Endnu en sommer er gået og blev igen forsømt. Endnu et kærtegn. Endnu et kys. Endnu en dans er forbi, du er stadig svimmel, men uforløst indeni. Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted. Tomhændet står du tilbage og kan ikke følge med. Det sortner for dine øjne, medens du stirrende står og ser, endnu et dødt løb bliver kørt med dig som blind passager. Endnu en gang til, men så, heller aldrig mere. Endnu en nedtur Endnu en joke. Endnu en løgn blir fortalt og du er nået til det stadie, hvor du tror på alt. Endnu en stjerne. Endnu en sol. Endnu et lys fader ud, og mørket føles som fløjl mod din silkehud.   KVINDE MIN Kvinde min. jeg elsker dig, jeg ved du elsker mig. Og hvad der så end sker, jeg er din. Selv om vi har skændtes tit og du har grædt og lidt. Og det har været slemt. Glem det nu. For jeg har hustlet og spillet tosset og jeg har snydt dig ja og skammet mig og stjålet al din kærlighed. Du ved besked. Kvinde min. Tror du vi skal følges ad til livet det er slut. Ah det håber jeg. Ja jeg gør. Ja jeg gør. Kvinde kom og drøm med mig i den lange nat, hvor stjernerne de funkler. Blinker som besat. Bliv ikke bange, for deres sange. Hold bare fast i mig når de fortæller dig, at der er tusinde mil imellem dig og mig. Kvinde min. Og du er stadigvæk akkurat lige så smuk som aller første gang da du kyssede mig. Så inderligt. Så inderligt. Kvinde min.   ROSE Klokkens toner strejfer mig. En sælsom rejse ender her. Du var så træt, da du tog på vej. Her er vist ingen jubelsang. Dine fortids fjender står på tæer, for at flå dig sidste gang. Rose står og ser på. Vi reder din seng. Dit vinterhi. Men Rose siger ikke et ord, hun har så travlt - for hun er fri. Sorte præst har frelst din sjæl. Han forsager ondt med hellig skrift. "Du stod i pagt med Satan selv!" Men skal jeg krybe for min tro? Skal jeg dræbe al kønslig drift. Myrde andre for selv at gro? Rose står og ser på. Vi reder din seng. Dit vinterhi. Men Rose siger ikke et ord, hun har så travlt - for hun er fri. Vores aftensol går ned. Endnu et forår er løbet væk. Står tilbage her et sted. Ingen smerte varer ved. Du gik igennem mere end nok på din vej til kærlighed. Rose står og ser på. Vi reder din seng. Dit vinterhi. Men Rose siger ikke et ord, hun har så travlt - for hun er fri.   SMUK OG DEJLIG Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig. Pludselig stod du der i mængden - smilede til mig. Alle folk kan se straks, du er så smuk og så dejlig. Dine øjne skinner, du må hellere passe på. Ja pas på, at ilden i mig ikke bliver tændt. Vi kunne begge to meget let blive forbrændt. Alle folk kan se straks, du er så smuk og så dejlig. Dine øjne skinner. Tag og kig den anden vej. Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig. Pludselig stod du der i mængden - smilede til mig. Du er lidt forvirret, siger du og ler, smiler lidt vemodigt når du spøger, hvad er det der sker. Alle folk kan se straks, du er så smuk og så dejlig, dine øjne skinner, du må hellere passe på. Men det er ikke let for du er så smuk og så dejlig. Dine øjne skinner. Tag og kig den anden vej. Alle folk kan se straks, du er så smuk og så dejlig. Dine øjne skinner stærkere end nogen sol.   NÅR LYGTERNE TÆNDES Du er kun en af de mange. Jeg traf i lygternes skær. Så jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg fik dig så kær. Når lygterne tændes på gade og vej. Så går jeg alene og tænker på dig. Vi mødtes tilfældigt i lygternes skin, og du fulgte med mig, jeg lukkede dig ind. Varmt lysene brændte, da du kom herhen, de var ikke tændte, da du gik fra mig igen. Når lygterne tændes på gade og vej, så går jeg alene og tænker på dig. Vi mødtes tilfældigt i lygternes skin, og du fulgte med mig, jeg lukkede dig ind. Hvor jeg skal finde min lykke, det er af skæbnen bestemt. Jeg er kun en af de mange, som du har kysset og glemt. Varmt lysene brændte, da du kom herhen, de var ikke tændte, da du gik fra mig igen. Når lygterne tændes på gade og vej, så går jeg alene og tænker på dig.   ALDRIG MERE Aldrig mere vil jeg se. Du er så kold. Kold som sne. Og vinden blæser. Altid væk i en sky. Der er så stort i min by. Og du er lige så grå og død. Her er ikke noget at lave. Bare vi to ku få det godt. Hos dig er jeg sagt op. Hos dig er der heller intet arbejde at få. Du er åh så skøn, men kun sne fra din mund. Og dine øjne skifter fra grøn til rød. Hey hey hey. Aldrig mere. Aldrig mere vil jeg se. Du er så kold. Kold som sne og vinden blæser. Bare vi to ku få det godt. Hos dig er jeg sagt op. Hos dig er der heller intet arbejde at få. Altid væk i en sky, der er så stort i din by på min hånd blæser vinden. Et sekund. Før alting synker væk. Aldrig mere.   SOLEN ER SÅ RØD, MOR Solen er så rød, mor, og skoven blir så sort. Nu er solen død, mor, og dagen gået bort. Ræven går derude, mor, vi låser vores gang. Kom, sæt dig ved min pude, mor, og syng en lille sang! Himlen er så stor, mor, med klare stjerner på. Hvem monstro der bor, mor, på stjernen i det blå? Tror du, der er drenge, mor, der kikker ned til mig? Og tror du, de har senge, mor, og sover ligesom jeg? Hvorfor blir det nat, mor, og kold og bitter vind? Hør den lille kat, mor, mjaver og vil ind! Mågerne og ternerne har ingen sted at bo. Å, hør, nu synger stjernerne de synger mig til ro!